Razzies 2010: Var Transformers eller Will Ferrell årets mest elendige?
Oprettet den 2. februar 2010 af Anna Louise
Når man siger Oscars, siger man også hindbær. Eller rettere sagt: Golden Raspberry Awards. Fordi dagen inden, der uddeles Oscars til store film som Avatar, The Hurt Locker og Inglorious Bastards, bliver årets værste film hyldet til et helt andet awardshow, hvor æren af at vinde er meget tvivlsom.
Land of the Lost, Will Ferrells dinosaur-flop, er nomineret til syv priser - filmen havde endda premiere i juni for ikke at falde sammen med Harry Potter, men alligevel var det Will Ferrells mest sølle sommer-salgstal til dato, og det har nu blandt andet givet ham en nominering i kategorierne Worst Picture og Worst Actor, og så er han og hans dinosaurus nomineret som Worst Screen Couple.
Selve Transformers: Revenge of the Fallen er den mest succesfulde Transformers-film, er den alligevel nomineret i syv kategorier til Golden Raspberry Awards - blandt andet for Worst Prequel, Remake, Rip-off or Sequel. Samtidigt har de i år til Razzies lavet en del årti-kategorier, og Jennifer Lopez/Ben Afflecks Gigli og Madonna/Guy Richies Swept Away er blandt de film, som er nomineret i kategorien Worst Picture of the Decade.