Undskyld mig, men kunne vi ikke lige stoppe op og tage en
slapper? Ja, jeg spørger fordi efterhånden alle mine venner og
veninder køber hus, får børn, bliver gift og jeg skal komme efter
dig, skal jeg. Hvorfor skal de nu pludselig være sådan et sted i
deres liv, når jeg ikke engang kan finde ud af at få en lille bitte
flirt!? Nada... Keine... Niente... Hvor er det fair henne i det
regnestykke?! Ja, jeg spørger bare..
Men okay, okay - jeg kan jo ikke forvente at hele verden går i
stå, bare fordi jeg har et selvdestruktivt kærlighedsliv... Eller
kan jeg? Eller kan jeg i virkeligheden godt tillade mig at sige
"Nej, hvor er det spændende for jer, at I skal have
barn/hus/hund/what-so-ever, men kunne I ikke liiiiige overveje at
sætte det på standby... Bare for en stund!?"Eller er det virkelig
for meget at forlange?
Men det er selvfølgelig heller ikke nemt, når jeg gang på gang
kaster min interesse på de forkerte fyre. Lad mig tegne et billede
for Jer...
Du sidder til fest, stemningen er på sit højeste, og du spotter sød
fyr. Du sætter dig let og elegant over ved siden af ham, og lader
som om det naturligvis var helt tilfældigt, at du havnede ved siden
af ham. I falder i snak, og du tænker:
"Han er faktisk ret sød. Måske han kunne være potentiale?" Så du
skruer lidt ekstra op for charmen, og bliver mere og mere sikker.
Du har fundet ham… HAM!! Mister Right.. Det må være et spørgsmål om
tid, før han henter sin hvide hest, og I rider ud i stjerne natten
sammen. Hånd i hånd!
I snakker videre. Og dér kommer den. Den ene sætning der ødelægger
det hele:
"Ja, det syntes min kæreste også".
Klart! Han har en kæreste... Selvfølgelig har han en kæreste..
Hvorfor skulle han ikke have en kæreste, når nu freakin' alle andre
mennesker på den her planet har en kæreste!? Ja, lige med
undtagelse af mig naturligvis!
Du forsøger at skjule den massive skuffelsen, som ellers er rimelig
afsløret i form af tomt blik og løbende mascara. Du tager stille
din drink, og siger:
"Undskyld mig, jeg skal lige på toilettet", og så flygter du ellers
på bedste ninja-vis med endnu et nederlag i rygsækken.
Story of my life!