ANR logo
.
  • ...til min nye ven, han hedder Sigurd.
.
Del dette! Tweet dette!

Sisse Leegaard, kommunikationsstuderende på AAU med forkærlighed for caféhygge frem for lektielæsning. Tilflytter fra Thy, men kan bryste sig med 6 år som Aalborgenser. Særdeles begejstret for caféburgere og smoothies, i selskab med et slag backgammon. Er der nogle der vil med?

Sisses cafe latte segment
Jeg har ført foreslået, at man kan benytte sig af de mange caféers take away tilbud, og da det er et fantastisk råd, lyttede jeg selv til det forleden. Kæresten ville give aftensmad, og så var spørgsmålet jo bare lige hvad? Det er rent faktisk tit et problem, når vi skal have mad udefra, skal det være fuldbyrdet snask eller semi-sund junk? Vi har ofte gået forbi Café Sigurd, der ligger i fantastiske omgivelser næsten nede ved vandet i Aalborg, omkring Jonh Bull. Med de plaskende springvand og ivrige børn der sjasker rundt deri, er her altid hyggelig stemning, og derfor har vi ofte talt om, at vi skulle derind en dag. 

 

For at afprøve maden bestilte vi en 'Osteburger' i hjemmelavet brød til afhentning. Kæresten drog afsted, og maden var færdig til aftalt tid - et klar plus i min take away bog. Personalet var overordenlig snaksaglig og pakkede pænt maden ind, selvom de, ifølge eget udsagn, ikke laver så frygtelig meget take away.
 

 

Måltidet var en sand fornøjelse, omend det hjemmebagt brød måske ikke var så hjemmebagt, som man kunne håbe på. Tilgengæld var der hele to særdeles velsmagende bøffer, som godt nok ikke var særlig tykke, men i og med at der var to, blev mit kødelskende sind tilfredsstillet. Der var naturligvis en omgang stegte kartofler, som var ganske neutrale, og på trods af at vi begge plejer at spise HELT op, blev der faktisk både levnet burger og kartofler. Well done Sigurd! 

 

Jeg vil helt sikkert ned og spise på caféen en dag, for med så sødt en personale, velsmagende mad og en burger for under en hund, kan det vidst ikke bliver andet end en god aften. 
.
.
.
.
.