Grundet et genopstået fjendskab med mine mandler og muskler og
det faktum, at jeg har ligget vandret den sidste uge, vil jeg
fortælle Jer, om et møde der fandt sted for et år siden. Mødet med
min pizzamand.
Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg iført en oversize
strik, gummistøvler og halv-klistret hår tilfældigt bestilte en
pizza efter en bytur. Det gik hurtigt op for mig, at jeg i
virkeligheden havde mere lyst til at bestille Pizzamanden.
Så meget, at jeg 6 gange på en
måned vendte tilbage for at bestille nummer 307. Egentlig ikke bare
nummer 307 - nej, nummer 307 med ekstra ost og pesto. Jeg
forestillede mig, at Pizzamanden lettere ville huske mig, når min
pizza var speciel. 5 kilo senere slængede jeg mig i baren på et
diskotek i Gaden.
Jeg suttede i en Mokai, og havde
nær fået brusen galt i halsen, da Pizzamanden iført en grov, men
lækker mørkeblå cowboyskjorte, hvid T-shirt og kakifarvede jeans
kom gående hen af dansegulvet. Nok var han flot, måske i
virkeligheden mest charmerende når han stod og æltede dej, men nu
var han fræk, henkastet og smuk.
Mine kinder svulmede op, og jeg
forsøgte stringent at holde mit fokus på min Mokai og veninde. Mens
jeg stod med hovedet halvt nede i tasken, for at finde min lighter
i håbet om at kunne nå over og gemme mig i 'den osende oase',
mærkede jeg en hånd på lænden.
Jeg vendte mig om, og der stod han
- Pizzamanden. Min kejtethed, den naturlige kvindelige selvkritik
og mine efterprøvede smilehuller blev en by i Rusland. Med en
sjællandsk accent sagde han:" Hej du". Jeg troede, at han
efterfølgende ville give mig en knuser (hvilket er utrolig populært
i det Aalborgensiske natteliv) - men nej.
Han tog et fast greb omkring mit
hår. Jeg fik slet ikke svaret ham. Jeg kiggede ham uskyldigt, men
dybt i øjnene. Jeg fornemmede en mulighed for mod- og medspil bag
de melede negle og tillod mig det, som jeg ellers aldrig gør inde i
byen. Vi kyssede.
Det er den eneste gang i hele mit liv, hvor jeg uden at kende
fyrens navn, alder, livret eller yndlingsfarve, bare kysser
ham.
Vi kyssede ikke bare den ene gang, men kan med en vis ydmyghed
afsløre, at der gik mere end 22 dage før jeg lærte hans navn at
kende. Mit navn er derimod ikke til at tage fejl af, og Rovdyret
Sally, vender straks tilbage - i håbet om at kunne berette om endnu
et nedlagt klov- men ikke hovdyr.
Hunk potientiale: 4
Stemning: 5
Hitrate: 3
Prisniveau: det blev til mere end én pizza før dejen var
ordentligt bagt
Competition: 4 - men første gang vi kyssede ænsede vi ikke
andre, end hinanden.
Time spend: en måned
