ANR logo
.
  • Mr. Hipster havde Converse på
.
Del dette! Tweet dette!

Jeg er Sally. Jeg fører mig bedst frem mellem solnedgang og solopgang - når lyset er slukket, og musikken hamrer løs - så højt at jeg umuligt kan høre, hvad alfahannen siger til mig - jeg smiler bare uskyldigt i en kunstig trance grundet alkohol. Jeg forelsker mig hurtigt, og mister akkurat ligeså hurtigt interessen. Jeg har mange fællestræk med min kat. Jeg lever mit eget liv, og indimellem er jeg kælen - det bliver hurtigt kedeligt, og jeg strejfer videre.

Rovdyret Sally

Først troede jeg, hipstere var hjemløse - der tog jeg fejl! Så troede jeg det var halvrockede alternative typer, og der havde jeg næsten ret! Så mødte jeg Mads! - Jeg blev forvirret! Pointen er, at jeg holdt fest for de mennesker, som skal med til Skive-Festival. De inviterede så et par ekstra gutter - og ind af døren kom en høj, veltrænet mand.

Til festen kom jeg i snak med en ret flot fyr. Der skulle granskes noget, for jeg skulle kigge forbi det markante, uformelle, krøllede, men absolut ikke tilfældigt satte hår. Jeg skulle gennemskue de sorte tegninger på arme og ben - ikke rocker-tatoveringer, men halv-originale, mærkelige, opfindsomme 'tusser'.

Mine OCD-tendenser skulle vænne sig til, at han havde sko på indenfor - Converse i retrofarver, naturligvis. Og så var der pandebånd i håret, Ray-Ban-solbriller, cowboyshorts og hans sweat med tryk skulle også vurderes nærmere. Det skal nævnes, at jeg er pigen, der altid har håret fladet (absolut ikke tilfældigt) eller har højtaljet nederdel på.

Det henkastede look truer min forfængelighed. Men på en måde var der bare lidt slidt, svedig, fræk håndværker-skovmands-agtig attitude over Mads. Det kunne være vildt fedt at se ham uden noget af det der hipster-noget, bare nøgen i et boblende brusebad i bar' diller! Det kan man sgu da forholde sig til!

Jeg var vildt fuld og husker ikke i detaljer. Inde i byen spurgte Mads om vi skulle danse? Jeg tænkte straks hip-hop dans, men nej, Mads dansede tæt, frækt og lidt poppet, og da sveddråberne begyndte at hoppe ned på skulderen af hans læderjakke, listede vi udenfor.

Han fik mit nummer og skulle til at skrive det ind på mobilen, men sagde:

" Hvis du vil mig nok, kan du huske det i hovedet". Lørdagen efter tikkede der en besked ind på den smarte telefon:

"Hej Sally. Tak for sidst, det var hyggeligt. Længe leve klæbehjerne. Skrev tre forskellige muligheder ind, så der er helt sikkert to andre, der også har fået en sød besked. Hilsen ham den hjemløse "

.
.
.
.
.