En aften i oktober sad jeg til en fest ved en veninde -
pludselig kom halvdelen af hendes studie ind af døren. Skal
jeg være helt ærlig, ænsede jeg ikke andre end en høj, blond og
velproportioneret mand - med andre ord kom den flotteste fyr ind af
døren. Jeg blev lidt genert og forsøgte ihærdigt at gemme mig bag
ved computerskærmen i håbet, at det ville se ud som om, jeg surfede
efter musik.
Manden var ikke blot flot, men også snaksaglig, og tror måske at
han havde luret mig, for der gik nemlig ikke længe, før han fik øje
på mine rødmende og halvhævede kinder. Han satte sig ned ved siden
af mig, og vi snakkede. Det føltes kliché-agtigt nok, som om vi
altid havde kendt hinanden. Det havde vi så også - altså han kender
i hvert fald min mormor.
Og hvordan det? - Ja, jeg blev dæleme også overrasket og ikke
nødvendigvis til det gode. Det hele startede med, at jeg
efter en halv flaske Barcardi Razz spurgte ham, hvor han havde sin
sexede accent fra. Han kunne berette, at det var en blanding af
sjællandsk og sønderjysk accent:
" Sønderjysk?!" Udbryder jeg!
Jeg har en tendens til at tro, at Sønderjylland er en by på
størrelse med badebyen Blokhus, og at syndromet 'alle kender alle'
gør sig gældende, så jeg fortsatte ufortrødent: "Jeg er selv halv
sønderjyde, og har en masse familie i Kollund, Gråsten og omegn."
Jon, som han hedder, kunne da fortælle mig, at han altså var fra
Gråsten - og tidligere golftræner.
"Golf?"- tænkte jeg. Min mormor laver jo ikke andet end at
spille golf, og spurgte ham ligeså ufortrødent som ovenstående, om
han eventuelt helt tilfældigt kendte min mormor.
Det gjorde han! For i alt dette
skæbnes-tilfældigheds-hyggesamtale-snak gik det nu op for mig, at
han var hendes gamle golftræner. Ikke en tilfældig én af slagsen,
nej. Han havde gennem de sidste 4 år været hendes personlige
golftræner! Hvad søren er chancen?
Og apropos Søren, hvilket min morfar hedder, er mine
bedsteforældre dejlige, søde og aldeles venlige, men deres
snakketøj er værre end mit, og derudover besidder de begge en sort
humor. Vi snakker ikke bare sort, som i tæt på grå, nej nærmere
sort som i kulsort! Tænk sig hvis min mormor skulle ødelægge en
potentiel 'over-min-standard-scoring'!
Vi er i marts måned nu, og jeg ved snart ikke om det
skyldes skæbnen og min evige tiltrækning af ældre mænd, men det
hænder faktisk stadig, at jeg ser en film med Jon, og får et kys på
kinden - så tak mormor.
