Én ting er at være mega snack! En anden ting er at være tilpas
sød! Men hvis en fyr er mega snack, tilpas sød,
tilpas gammel,
tilpas mørkhåret, tilpas kæk, tilpas lille (så jeg ikke føler mig
som Danmarks mindste dværg), har en lækker accent og viser
interesse for mig, har jeg virkelig svært ved at stå imod … nåeh
ja, lige bortset fra hvis han HAR en kæreste.
Det er en principsag for mig, at jeg bakker baglæns, hvis en fyr
har en kæreste. Om end jeg i situationer har været tættere på meget
fuld, end på meget ædru, er det altid lykkedes mig at få trukket
nettet tilbage, inden det blev til seriøs flirteri med en afsat
herre. Jeg har altid tænkt:
"Hvad nu hvis jeg var hans kæreste?" Jeg ved godt, at det er på
grænsen til at lyde sukkersødt og utrolig helligt - begreber jeg
ellers ikke kan stå inde for, men ...
Hver evig eneste weekend har han været påskuddet for at tage lige
netop dette sted hen inde i byen. Han har givet billige og særdeles
gode drinks, altid været med på lidt lir, som regel kommenteret alt
hvad jeg har foretaget mig på Facebook og sendt søde
beskeder.
Dog ikke så søde, at man som kæreste ville kunne bebrejde ham for
noget 'ulovligt', men så blev det torsdag ...
Jeg tog i byen med veninderne - velvidende at han ville være at
finde på den rigtige side af baren denne gang. Den side jeg var på!
- som i muligvis også fuld og vild i trussen? Og det var han.
Jeg spurgte i starten ind til hans forhold til kæresten, og
utroligt nok svarede han ærligt. De har været sammen i knap to år,
har kun sex hver anden måned og så er hun for resten også ret
doven. Jeg har set billeder af hende på Facebook og en skønhed er
hun bestemt ikke - nærmere ret kedelig, ligner lidt et æsel, men
charmerende nok at se på. Så tror da fanden at manden har frække
lyster til andre end hende! Da kæreste-snakken var vendt, tænkte
jeg farligt nok, at han var endnu mere sød end tidligere.
Vi snakkede om alt fra danskvand, egetræer, selv-biografier og en
mulig opstart af et Olle Kolle. Bedst som jeg troede, at jeg havde
tabt kampen til min samvittighed, blev jeg om muligt endnu mere
vild i trussen, da manden sagde:
"Sally, vi er nødt til at stoppe her - jeg kan mærke, at jeg vil
mere, og jeg kan mærke, at jeg ikke skal mere".
Jeg fik respekt for ham og hans værdier. Jeg ved da godt, at han
havde været på grænsen til at lave ulovligheder mere end én gang,
men han fastholdt dog fornuften i det ene hoved, om end det andet
hoved ville have "snakket" meget mere. Jeg tror, at vi er venner
nu.
Jeg tror ikke, at jeg lige skriver til ham foreløbig, men skriver
han, er jeg nok nødt til lige at svare ...
