Esben Andersen, bedre kendt som Rangleklods er aktuel med sit
debutalbum "Beekeeper". Rangleklods blander i sin musik det
organiske med det digitale og det syrede med det lettilgængelige.
ANR sendte musikbloggeren Mark Steensen efter manden bag
Rangleklodsen.
Albummet er blevet rigtig godt modtaget af mange. Hvor
meget betyder det?
Det betyder helt sikkert meget. Jeg er rigtig glad for det,
specielt fordi at jeg synes at der ved albummet er en præmis, som
man skal acceptere. Præmissen er, at det er ikke et album, der
præsenterer én form for sangskrivning, og én form for produktion og
så holder den hele vejen. For mit vedkommende er det mere en rejse,
der går mange forskellige steder hen, musikalsk og tidsmæssigt. Der
var heldigvis mange som gik med på den, og så var der også - som
forventet - nogle der ikke gjorde. Jeg er lidt glad for at der er
delte meninger om musikken. Det ville være lidt kedeligt, hvis alle
havde hænderne i vejret.
Dit album hedder "Beekeeper" og på coveret til din EP,
"Home", er fyldt med bier. Hvad er det med de
bier?
Min far er hobby biavler, og jeg har været med til at slynge
honning som barn. Grunden til at jeg valgte, at albummet skulle
hedde Beekeeper, er frem for af alt fordi at jeg synes der er en
sammenhæng imellem, hvordan jeg ser den måde bier arbejder på, og
hvordan jeg arbejder med musik. Hvis man går hen til en bistade, og
står og kigger i 30 sekunder, så ligner det rent kaos. Men hvis man
så giver sig tid til at stå og se hvad der foregår, og ved hvad det
er de foretager sig, så er der jo en ekstrem orden i det her kaos.
Det er sådan, jeg betragter den musik, jeg laver. Der er helt klart
noget kaos, men jo længere ind man kommer i musikken, des mere
orden kan man se.
Hvad bruger du når du spiller live?
Jeg bruger en hel del MIDI-kontrollere, altså knapper,
drejeknapper og fadere, som i sig selv ikke gør noget, men bare
sender beskeder til computeren. Så har jeg en synthesizer, som jeg
spiller på og jeg synger jo på alle sangene og bruger forskellige
vokaleffekter. Jeg har også en hjemmebygget afstandssensor, hvor
jeg kan spille på musikken med gestik, altså ved at tage hænderne
tættere og længere væk fra sensoren. Den er jeg virkelig glad for,
at jeg har den med, for med den kan jeg vise, at computeren også
kan være et gestisk instrument på. Når man spiller på en guitar, så
er der ligesom sammenhæng mellem at guitaristen tager fingrene ned
over strengene og man høre det der 'brrriiiing'. Man kan sætte de
to ting sammen. Det fungerer jo ikke på samme måde med computere,
men afstandssensoren gør sådan at jeg kan spille på computeren
gestisk. Jeg står simpelthen bare og løfter med hænderne ude i
luften, og alligevel så er der kontakt til musikken. Den er ikke
særlig præcis, men præcis nok til at man kan høre det, og så giver
det jo bare en helt anden effekt. Jeg ved ikke 100%, hvad der sker,
når jeg kører hånden hen over.
Hvad kan man forvente af Rangleklods
live?
Jeg synes, man kan forvente en koncert med gode kompositioner
og clubstemning. Det er meget beatorienterede sange, som jeg
producerer, men det er meget, meget vigtigt for mig at det også er
gode kompositioner. Og man skal ikke forvente, at det er en koncert
hvor jeg bare står bag min laptop og ingen kontakt har med publikum
- tværtimod! Der skal noget til for at gøre det til noget mere. Jeg
vil heller ikke have den her perfekte gengivelse af det man kan
høre på albummet, så der bliver lagt ting på og trukket ting fra.
Jeg koncentrerer mig meget mere om ødelægge end at perfektionere.
Det er min erfaring at det gør det til en tusind gange bedre
koncert, både for mig og for publikum.
Jeg stiller altid laptoppen så langt væk som muligt. I stedet
hopper jeg lidt rundt og står og smadrer musikken lidt, ved at stå
og dreje på knapper, og selvfølgelig lege med afstandssensoren. Og
så har jeg min live guitarist Tiki med, og et lo-fi
lysshow. Lys kan bare hæve stemningen helt vildt, hvis man har
en der ved hvad han laver. Vi valgte faktisk at få en lysmand med,
før en lydmand. Mange af sangene er jo cluborienteret og for at få
folk helt derhen, mentalt, så skal de også have lys.
Hvor store er dine ambitioner med
musikken?
Når jeg laver min musik, så er det eneste jeg gider at
sammenligne med, det jeg synes er det ypperste. Mine ambitioner er
at lave noget der er bedre end alt andet, der er lavet før. Det er
en ambition der helt sikkert vil gøre, at jeg aldrig kommer til at
føle at mit mål er opfyldt, men sådan tror jeg heller ikke at det
skal være. Jeg er sindssygt glad for Beekeeper albummet. Men
samtidig er jeg også helt overbevist om at det næste bliver endnu
bedre.