Bitten missede med øjnene mod den brændende sommersol. Det var sidst i juli måned, og i over 14 dage, havde temperaturen ligget på over 25 grader. I dag var den tæt på de 30. På trods af, at Bitten var klædt kun i en florlet sommerkjole, kunne hun nu mærke en sveddråbe løbe langs rygraden som en kildende berøring fra en legesyg elsker. Lige nu ville hun gøre hvad som helst for et kølende bad, men måtte bandende blive hvor hun var. Falck var på vej. Hendes sorte Ford Ka var lige pludselig gået i stå på landevejen midt mellem Sindal og Hjørring. Falck havde lovet at sende hende hjælp så hurtigt som muligt, og der var indtil videre gået halvanden time. 

Mens Bitten stod og løftede håret fra nakken for at køle af, trak en stor falckbil ind til siden foran hendes strandede Ford Ka. En høj, mørkhåret fyr sprang let ud af bilen. Under hans t-shirt kunne Bitten tydeligt se hans markerede brystkasse. Bitten kunne se på hans figur, at han var en mand, der var vant til at tage fat. På trods af heden, gøs det igennem Bittens krop, da en tanke om hans arme omkring hendes liv pludselig skød ned i hende. Mens han smilende gik over mod Bitten, kunne hun ikke dy sig for at lade blikket falde på den ret så markante bule, som falckmanden havde i den mørkeblå falckbuks. "Imponerende", mumlede Bitten for sig selv.

" Hej! Jeg hedder Jens. Værsgo!", sagde falckmanden og rakte Bitten en flaske iskold vand.

"Ja, der er jo varmt i dag, og jeg ved, du har ventet længe", sagde Jens med et blændende smil.

"Ja…jeg har ventet længe…alt for længe", sagde Bitten, mens hun kiggede dybt ind i Jens´s øjne, som hun nu så var blå, som den sommerhimmel i Nordjylland, hvor to mennesker netop havde deres første møde. Det var, som om han kiggede lige ind i hendes sjæl, og hun fornemmede, at de delte samme tanke. Bitten længtes efter at kysse Jens´s fyldige men maskuline læber, mens hendes hånd ville løbe gennem hans mørke let krøllede hår og henover hans kind med daggamle skægstubbe. Hun holdt vejret, og efter et fortryllet øjeblik, hvor de to bare kiggede hinanden i øjnene, slog Bitten endelig blikket ned med et "Nå…. Ja bilen er så gået i stå…". "Fandens" tænkte Bitten. "Hvis bare jeg havde modet".

"Øh..ja", sagde Jens forlegent, "Lad os kigge på det".

Jens åbnede kølerrummet og tog et kig på sagerne. Bitten skuede låget af vandflasken og drak begærligt af de iskolde dråber. Så hældte hun vand over nakken, som hurtigt fugtede den lette sommerkjole, løb ned over hendes hede bryst og fik hendes attributter til at stritte af vellyst og kuldegys.

Jens stod som forstenet og betragtede det æggende syn. "Med et gisp sagde han "Det var bare kileremmen, der skulle strammes. Den kan køre igen nu". Jens trådte et skridt nærmere Bitten.

"Tusind tak Jens", sagde Bitten intenst, mens hun fastholdt hans blik, "du har reddet min dag. Hvordan skal jeg dog takke dig?".

"Jeg ved præcis hvordan", sagde Jens med en mandig røst og i næste øjeblik holdt Jens Bitten tæt mod sit maskuline bryst, mens han kyssede hende dybt og intenst. Et suk af vellyst lød fra dem begge, og Bitten kunne mærke, hvordan Jens's manddom kæmpede mod den trange plads i den blå Falckbuks. 

Før Bitten vidste af det, lå de nu henover den sorte Ford Ka´s kølerhjelm og hun glemte alt om sommervarme og forsinkelser, da hun med et gisp mærkede Jens blive ét med hende selv.