ANR logo
.
.
Del dette! Tweet dette!

Jeg hedder Anne, er 23 år, og læser Kommunikation på Aalborg Universitet. Jeg har boet i Nordjylland hele mit liv, og de sidste 3,5 år har mine fødder været solidt plantet på de aalborgensiske afgrøder.

Eftersom de fleste af mine daglige foretagender ofte centreres i 9000 området, er jeg kommet frem til, at lidt fornyede rammer vil gøre sig godt. Jeg har derfor valgt, at jeg vil læse et semester i udlandet.

Jeg vil tage udgangspunkt i mine umiddelbare tanker omkring det at skulle på udveksling, men samtidig  sætte spot på alt det praktiske.

 

 

 

 

Time out i Californien

… Men hvem tæller? Øhhh, JEG gør!

Sommerferien er nu et faktum for mit vedkommende, og jeg går egentlig bare og hygger mig lidt med venner, familie og kæreste. Ja, sommetider arbejder jeg da også lidt, men arbejdstimerne udgør ikke mere end, at jeg må sige, at jeg virkelig nyder livet. Der sker ene dejlige ting for tiden, og det er som om, at jeg sætter mere pris på det, eftersom jeg ved, at jeg snart skal forlade det hele.

Selvom tilværelsen herhjemme, på dansk grund, pt. arter sig ganske glimrende, må jeg tilstå, at jeg virkelig også ser frem til at forlade den.

Om 33  dage sidder min skønne veninde Louise og jeg i et fly, der i første omgang  skal føre os til New York. Apropos at nyde livet - så har jeg en forventning om, at sætningen virkelig kommer til sin ret i de ti dage, vi skal tilbringe i byen der aldrig sover.

Derefter drager vi mod varmere himmelstrøg, San Diego, hvor vi skal slå vores folder de kommende frem måneder. Jeg må erkende, at Louise og jeg til tider glemmer, at vi rent faktisk skal studere, imens vi er i San Diego.

Det er som om, at spørgsmål omkring: Skal vi bo i i lejlighed eller hus, er det smartest at købe bil frem for at leje, og skal vi mon lægge vejen forbi Hawaii, når vi nu alligevel 'er på de kanter' dominerer vores samtaler mere end spørgsmål vedrørende skolen.

Ikke desto mindre så glæder jeg mig nu også rigtig meget til at stifte bekendtskab med det amerikanske skolesystem - selvom den del har det med at glide lidt i baggrunden. Det hele bliver så spændende, så spændende, og jeg glæder mig dælme! J

Summasumarum: What's not to like? Jeg spørger bare

 

 


 

.
.
.
.
.