Jeg har placeret mit korpus i en lille, usikker jolle, og
spejder nu ud over det nye land foran mig. Bag mig ligger
Specialesumpen - I made it through! Jollen tog ikke vand ind, jeg
faldt ikke over bord, og kompasset virkede såmænd efter hensigten.
Kandidaten blev fisket op af sumpen, og jeg er temmelig tilfreds
med resultatet.
Så… Hvad nu? Hvad er det nu liiige, mit
liv skal gå med? Pt. aner jeg ikke rigtig, hvad den der fremtid
indebærer. Jeg har efter eksamen været i limbo-tilstand, hvor jeg
på må og få har svævet rundt som en anden astronaut uden livline.
Humøret har eksplosivt befundet sig først i den ene ende af
skalaen, så i den anden - og jeg troede, specialet var tough? Hej,
virkelige liv. Du er da en knag, hva'?
Jeg tror, jeg er stabiliseret for nu. Indtil et job viser sig,
har jeg sat mig for at bringe meningen tilbage i hverdagen. Der er
jo masser at ting at lave med al tid i verden, ikke? Jeg kan jo fx
… rydde op på badeværelset. Glo på de uni-bøger, jeg endnu ikke har
afleveret (undskyld AUB). Gå en tur, fare vild og bruge tid på at
finde tilbage. Tweete om fredag d. 13. og hvilke farer, der lurer
derude. Altså, maaaasser at ting at lave, si'r jeg jo!
Det er sgu lidt som om at al tid i verden ikke er super fint, for
de fleste dage går med tæt på ingenting. Eller øl. Måske bli'r det
meget godt at komme i aktivering som, hvad ved jeg, gartner?
Bag al pessimismen (der for øvrigt er aftagende) bor optimisten
i mig stadig. Det hele skal sgu nok gå. Alle jer derude, der skal
til eller er i gang med speciale: Nyd det. På den eller anden måde,
så nyd det. Tiden kan fluks nok komme, hvor I ikke længere er
studerende. Ta' på værtshus med jeres bedste studiekammerater og
skrål og dans til Fut i Fejemøget. Sug den sidste tid til jer - og
husk, det er altså bare et speciale. I er for seje.
