ANR logo
.
  • Knalder vi udenom pga. finanskrisen, eller handler det også om andre ting?
.
Del dette! Tweet dette!

Sex-livet bliver lykkeligere - når bare kvinderne bliver
ældre, viser en stor, amerikansk undersøgelse.

Det er måske en ringe trøst, når du ligger der efter en vild
lørdag i byen med en mand og har kedelig sex. Omvendt giver det måske lidt lys
for enden af tunnelen, at du nu ved, at kvinder bliver mere tilfredse med deres
sexliv i alderdommen. Det viser en ny, stor undersøgelse af 806 ældre kvinder i
USA.

Tilfredsheden skyldtes - sikkert til nogens overraskelse -
ikke, at kvindernes gemaler blev mere fokuseret på orgasmer, imens forsøget stod på. Det var noget andet, der gjorde damerne sex-tilfredse.

»Kvinderne oplevede, at følelsesmæssig og fysisk nærhed til
partneren kunne være mere vigtigt end at få orgasme,« siger undersøgelsens
hovedforfatter Susan Trompeter, klinisk professor ved University of California,i en pressemeddelelse.

Læs også på Videnskab.dk: Kvinders nydelse er mere end
klitoris
http://videnskab.dk/krop-sundhed/kvinders-nydelse-er-mere-end-klitoris

De ældre kvinder er del af et stort forskningsprojekt.
Igennem 40 år har de ladet sig undersøge i forhold til sundhed. Blandt andet
rapporterer de detaljer om deres sexliv til forskerne fra University of
California.

Da den nye undersøgelse af kvindernes seksualitet blev
sparket i gang, var kvinderne over 40 år, og 63 procent af dem fik ikke længere
menstruation.

Læs også på Videnskab.dk: Gucci-tasken oser af sex - synes
kvinder
http://videnskab.dk/kultur-samfund/gucci-tasken-oser-af-sex-synes-kvinder

Undersøgelsen afslørede følgende:

Halvdelen (49,8 procent) af kvinderne havde haft seksuel
aktivitet inden for den seneste måned, med eller uden en partner.

Størstedelen af dem (64,5 procent) rapporterede, at de blev
seksuelt ophidsede i hvert fald en af de gange, de havde haft sex i den seneste måned.


69 procent oplevede, at de blev våde i skridtet.
67,1 procent fik orgasme.
En ud af tre kvinder rapporterede, at de oplevede lidt eller
manglende lyst til sex.
Følelsesmæssig nærhed under sex førte generelt til orgasme
og vådhed.
66 procent af de seksuelt aktive kvinder var tilfredse med
deres sexliv.

Det samme var næsten halvdelen af de seksuelt inaktive
kvinder.

Læs også på Videnskab.dk: Internettet sladrer: Her er din
sex-fantasi
http://videnskab.dk/kultur-samfund/internettet-sladrer-her-er-din-sex-fantasi

Et særligt resultat bed forskerne især mærke i. Nemlig, at
61 procent af alle kvinderne overordnet set var tilfredse med deres sexliv. Og
de var også tilfredse, selvom de oplevede ringe sex-lyst.

»Omkring halvdelen af kvinderne i alderen 80 år eller
derover rapporterede, at de under sex blev ophidsede, våde - og for det meste
opnåede orgasme. Men de rapporterede sjældent, at de faktisk havde lyst til sex,« fortæller hovedundersøger, Elizabeth Barrett-Connor, University of California.

»Traditionelt går man ud fra, at et ønske om sex går forud
for akten. Men de her resultater tyder på, at kvinder tager del i den seksuelle
aktivitet af flere andre grunde. For eksempel bekræftelse eller opretholdelse
af et forhold.«

Læs også på Videnskab.dk: Kvinder fik bedre sex med placebo
http://videnskab.dk/krop-sundhed/kvinder-fik-bedre-sex-med-placebo


Kun en del af kvindernes seksuelle tilfredsstillelse
skyldtes orgasmer.

»Ifølge undersøgelsen bliver seksuel aktivitet ikke altid
set som nødvendig for seksuel tilfredsstillelse. De, der ikke var seksuelt
aktive, opnåede i stedet seksuel tilfredsstillelse gennem berøringer, kærtegn
eller anden intimitet udviklet i løbet af et langt forhold,« siger Susan
Trompeter.

Hun mener, at undersøgelsens resultat kan ændre dem måde, vi
betragter ældre kvinders seksualitet.

»I forbindelse med kvinders seksuelle sundhed bør fokus
muligvis være på tilfredshed med sexlivet - frem for at man begrænser fokus til
selve den seksuelle aktivitet eller dysfunktion,« siger Susan Trompeter.

 

Relaterede artikler på Videnskab.dk:

Viagra har vendt op og ned på sex-forskning
http://videnskab.dk/krop-sundhed/viagra-har-vendt-op-og-ned-pa-sex-forskning

Potensen ryger, når lillemor er ven med kammeraterne
http://videnskab.dk/krop-sundhed/potensen-ryger-nar-lillemor-er-ven-med-kammeraterne


Flere ældre har sex
http://videnskab.dk/krop-sundhed/flere-aeldre-har-sex

.
.
.
.
.