Nogle gange ville det være praktisk, hvis man kunne hamre alkoholpromillen i blodet ned med et hug.

Da alkohol virker som gift i kroppen, kunne det tænkes, at en løsning kunne være at tage en modgift mod alkohol.

Men selvom forskere har forsøgt at sig, findes der ikke en brugbar modgift, forklarer Herman Autrup, som forsker i toksikologi - læren om giftstoffer - ved  Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, ifølge Videnskab.dk. 

Herman Autrup fortæller, at man kan behandle alkoholisme. Men en modgift mod alkohol - altså ethanol - vil være decideret farlig for kroppen.

Kroppen kender nemlig ikke kun ethanol fra øl og vin.

»Ethanol bliver dannet af sig selv i kroppen. Så det vil være en dårlig idé at lave en vaccine mod det.«

»Så ville man ødelægge vigtige processer i kroppens energiomsætning,« siger Herman Autrup.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan skruer du ned for tømmermændene

Han fortæller, at alkoholen bliver dannet af kroppen ved den såkaldte metabolisme.

Det er de kemiske processer, der omsætter luft og mad til de stoffer, som kroppen har brug for.

Faktisk producerer vores kroppe hver dag 3 gram ethanol, som indgår i vores krops omsætning af energi. Og det vil altså være skidt at forhindre de processer via en modgift mod alkohol.

»Men man kan jo forhindre den totale omdannelse af ethanol via antabus, og så mister man helt lysten til at drikke. Men det er noget lidt andet,« fortæller Herman Autrup.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor bliver vi afhængige af spil og alkohol

Antabus er et stof, som læger udskriver til alkoholikere, så de holder sig fra de våde varer.

»I kroppen bliver ethanol i sidste ende omdannet til kuldioxid og vand.«

»Men på vejen dertil bliver det blandt andet omdannet til acetaldehyd. Antabus forhindrer, at acetaldehyd bliver nedbrudt,« fortæller Herman Autrup.

På den måde bliver acetaldehyd ophobet i kroppen på en alkoholiker, der drikker alkohol.

Læs også på Videnskab.dk: Asparges hjælper mod tømmermænd

Acetaldehyd er det stof, der giver tømmermænd, når man har malet byen rød.

Så når stoffet ikke bliver nedbrudt, men derimod ophobes i kroppen, får man modbydelige tømmermænd.

»Japanerne har en genetisk fejl, som betyder, at deres kroppe har svært ved at lave omsætte acetaldehyd. Derfor drikker de ikke så meget,« fortæller Herman Autrup.

På samme måde med antabus: Når man får sit livs ondeste tømmermænd af at drikke, holder man sig fra flasken.

Læs også på Videnskab.dk: Kan man få 'mad-tømmermænd'?

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/kan-man-fa-mad-tommermaend

Antabus er altså en 'modgift' mod alkoholisme og ikke mod alkohol som sådan.

Men faktisk opdagede forskere i 1984 en modgift mod alkohol, nemlig 'Ro15-4513'. Den viste sig dog at være et flop.

Tanken var, at stoffet skulle bruges, når patienter blev kørt på hospitalet med voldsom alkoholforgiftning.

Men det var for upraktisk at bruge, og bivirkningerne var for modbydelige til, at man nogensinde kom til at bruge stoffet for alvor.

Læs også på Videnskab.dk: Bland ikke alkohol og energidrikke

Hvis en patient skal have noget ud af Ro15-4513, skal hun have stoffet mange gange med korte mellem, fordi virkningen hurtigt fortog sig. Det er meget upraktisk.

Desuden resulterede stoffet i bivirkningerne såsom angst og voldsomme kramper.

Samtidig blokerer stoffet kun for ethanols påvirkning af kroppen. Det fjerner ikke alkoholen i blodet. Når stoffet aftager, vil man derfor lynhurtigt blive fuld.

Ikke for smart, hvis kreative sjæle skulle bruge Ro15-4513 til at køre hjem i bil efter en våd aften, og virkningen pludselig skulle aftage.

Relaterede artikler på Videnskab.dk:

Hvordan laver man en modgift?

Derfor nyder drankere alkohol

Alkohol gør store mænd mest agressive