Folk med lavt selvværd ødelægger
venskaber med negative indlæg på Facebook.
Hvis du er genert, indadvendt og socialt bekymret, så er
Facebook ikke det bedste sted at give los for dine følelser.
For folk med lavt selvværd har en tendens til at være mere
negative i deres statusopdateringer og viser mere tristhed, vrede,
frustration, angst og frygt end selvsikre personer.
Derfor får de usikre også færre likes på deres kommentarer,
selvom deres netværk kan være lige så store, som de selvsikres.
Det viser ny forskning udført på University of Waterloo i
Canada.
Læs også på videnskab.dk: Facebook
afslører dit sande jeg
Forskningsresultaterne viser, at personer med lavt selvværd
virkelig ser på Facebook som et attraktivt og tryggere sted at åbne
sig op.
Personerne i undersøgelsen brugte mindst lige så meget tid på
det sociale medie, som deres modstykker med højt selvværd, de havde
lige så mange på vennelisten og skrev et lignende antal
statusopdateringer.
Men, hvor negative meldinger fra selvsikre personer fik flere
"likes" og kommentarer end normalt, var der ikke sådan en effekt
for personer med lavt selvværd. De fik i stedet flere "likes" og
kommentarer fra Facebook-vennerne, jo mere positive deres indlæg
var.
Læs også på videnskab.dk: Facebook er elsket af
narcisisster
Dette drejer sig sandsynligvis om, at folk lægger mindre vægt på
en negativ ytring fra en person, som ofte kommer med sådanne
udspil. Den samme melding fra en normalt positiv person vil vække
mere opmærksomhed og medfølelse, mener forskerne.
Gentagne negative meldinger kan derimod skubbe folk væk.
Vennerne kan til og med undlade at give respons på disse indlæg for
ikke at opmuntre til flere, konkluderer forskerne.
Relaterede artikler på Videnskab.dk:
Facebook får os til
at føle os som tabere
Facebook
kan bringe fred i verden
Selvtillid giver højere
karakterer