Hvis dine bedsteforældre fejrede 90 års fødselsdag, er der god mulighed for, at du en dag vil gøre det samme.

Vores alderdom er nemlig til dels styret af generne. Både vores livslængde, men også hvordan vi trives i alderdommen - fysisk og psykisk.

Hvilke genetiske varianter, der får folk til at leve længere, har en dansk forsker nu undersøgt.

»Undersøgelsen viser, at mindre variationer i  vores genetiske kode, giver store forskelle i livslængde og alderdomskvalitet blandt mennesker,« fortæller ph.d. fra Syddansk Universitets Institut for Epidemiologi Mette Sørensen til Videnskab.dk. 

Læs også på Videnskab.dk: Gener afgør hvor længe du sover

Mette Sørensen har undersøgt 168 gener for variationer i hhv. en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe bestående af mennesker over 92 år.

Resultatet viste, at specifikke genetiske varianter i 23 gener er stærkere repræsenteret i den ældre del af befolkningen og har potentielt indflydelse på livslængden.

Når en genvariant er stærkere repræsenteret i den ældre del af befolkningen end i den generelle befolkning, er det en god indikator for, at netop den genvariant har haft indflydelse på, at folk er blevet gamle.

Forsker skaber Frankenstein-aber

Især genvariation i genet Foxo3 er interessant. Foxo3 er en del af den gensamling, som styrer insulinsignaleringen, og specifikke variationer i genet er særdeles udbredt blandt folk, der lever længe.

»Vi er overbeviste om, at Foxo3-genet har indflydelse på folks livslængde. Mennesker, der har en Foxo3-genvariation med en overrepræsentation af et bestemt nukleotid (se faktaboks), lever længere end gennemsnittet. Det kan vi se i genmaterialet fra en forsøgsgruppe af mennesker over 92 år. Vi ved dog endnu ikke hvorfor,« fortæller Mette Sørensen.

Mette Sørensen understreger dog, at man ikke nødvendigvis lever længere, fordi man har den specifikke Foxo3-genvariant. Dertil er der alt for mange andre faktorer der har indflydelse.

Har vi brug for både mænd og kvinder?

Selvom forskerne kan se, at en specifik variant af et gen får os til at leve længere, er der i dag endnu ikke meget, at gøre for mennesker, der ikke har genvarianten, og som dermed er i risiko for at få et kortere liv. Men det er der måske i fremtiden.

Ved at kende til de genetiske variationer, der øger risikoen for at udvikle livsforkortende eller livsforringende sygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme og alzheimer, kan læger i fremtiden undersøge patienterne for sådanne genvarianter og begynde behandling langt tidligere.

Flere artikler på Videnskab.dk:

Hvor meget neandertaler er du?

Motion påvirker dine gener

Chimpanser har X-faktor