Når du sender et elektronisk kærestebrev, er din udkårne ikke
alene om at læse det, skriver Videnskab.dk.
Reklamefolk følger også med. Deres computere snupper private
oplysninger fra dine mails og statusopdateringer.
De ved, hvilke nyheder du læser, hvilken musik du danser til,
og hvilke film du bedst kan lide. De kender sikkert også din
religiøse og politiske overbevisning.
Virksomheder bruger de private oplysninger til at lave
bannerreklamer og anbefale produkter, der passer præcis til
dig.
»Man kan sige, at computeren læser dine tanker. Den gætter,
hvem du er, og hvad du vil. Så sender den målrettede
reklameprodukter til dig,« forklarer Lars Kai Hansen, der er
professor på DTU's institut for Informatik og Matematisk
Modellering.
»Så snart du går ind på en hjemmeside, begynder computeren at
analysere de oplysninger, den har om dig. I løbet af de næste
sekunder går firmaer i gang med at sende målrettede
bannerreklamer,« siger han.
Enhver reklamefinansieret hjemmeside bruger såkaldte
søgealgoritmer til at lave statistikker og analyser over, hvem der
klikker ind.
Algoritmerne aflæser, hvem der læser hvad, og hvor ofte de gør
det. De samler oplysninger om internetbrugernes alder, køn,
interesser, venner og job.
Algoritmerne kan endda registrere brugernes holdninger.
Især sociale medier som Facebook og Twitter, der er fyldt med
private oplysninger, er guf for algoritmerne.
Læs også på Videnskab.dk: Se den boblende computer
Men softwaresystemerne aflæser også private e-mails og snupper
de oplysninger, man giver om sig selv, når man opretter sig som
bruger på for eksempel YouTube eller Amazon.
Selv om brugen af algoritmer har sat fart på virksomheders
elektroniske markedsføring, siden de første annoncer poppede op på
skærmen for omkring to årtier siden, er branchen dog stadig
underudviklet, mener Lars Kai Hansen.
»Internettets reklamebannere er fra stenalderen. De virker jo
ikke. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har klikket på et
banner, selv om det skulle være målrettet til mig. I øjeblikket er
elektronisk markedsføring slet ikke effektivt, det er nærmere spild
af tid.«
Både forbrugere og forhandlere ville have gavn af reklamer,
der er endnu mere specifikt rettet mod den enkelte forbruger, mener
han.
