ANR logo
.
.
Del dette! Tweet dette!

Er du en af dem, der bruger tid på manuelt at indtaste referencerne til dit projekt? Så er der hjælp at hente i form af RefWorks.

 

RefWorks er et webbaseret program, hvor du kan gemme referencer til de artikler, bøger og andre tekster, du bruger til din opgave, dit studie eller din forskning.

Måden, RefWorks fungerer på, er, at hvis du finder en bog, artikel eller rapport, inde på bibliotek.dk, Google eller andre databaser, som du gerne vil bruge til dit projekt, kan du via den pågældende database eksportere litteraturens informationer over i RefWorks. Referencen indgår derefter i dit word-dokument samtidig med, at den 'ligger klar' til, når du skal opdatere din litteraturliste.

Fordelen ved RefWorks er, at det er tidsbesparende, når først du har fået det ind under huden. Samtidig er det muligt, at flere personer kan få adgang til den samme mappe på RefWorks, således at der kan arbejdes med samme valgte styles og referencer.

Tina Andersen - akademisk medarbejder på Aalborg Universitetsbibliotek - nævner desuden også, at en af de klare fordele ved RefWorks er, at der er mange forskellige styles at vælge mellem.

Det vil sige, at du eksempelvis kan bruge 'output stylen' Harvard, såfremt det er måden, du ønsker at referere på. Fortryder du undervejs, så kan referencernes style ændres ved hjælp af et enkelt klik.

En ulempe ved RefWorks er derimod, at det for nogle kan tage tid at blive fortrolig med. Har du desuden været vant til at indtaste referencerne manuelt gennem en stor del af studietiden, så kan det være en svær proces at tage sig sammen til at bruge en anden metode, siger Tina Andersen.

Fakta:

  • Flere uddannelsesinstitutioner har købt adgang til RefWorks, og derfor kan programmet tilgås via deres log-in system på Internettet. Eksempelvis kan personer med tilknytning til Aalborg Universitet få adgang til RefWorks via Aalborg Universitetsbiblioteks hjemmeside aub.aau.dk.
  • RefWorks kan for nogle være et komplekst system at blive fortrolig med, men Tina Andersen siger, at der er god hjælp at hente. På biblioteket holder de jævnligt kurser i RefWorks, hvor ansatte sætter to timer af til at introducere nye brugere til programmet. Samtidig bærer kurserne i høj grad præg af, at de fremmødte får muligheden for 'hands on', således at du i endnu højere grad vil opnå kendskab til RefWorks.
  • Ønsker du at læse mere om RefWorks, så klik dig ind på

http://www.aub.aau.dk/referencehaandtering-refworks/faq/

 

.
.
.
.
.