Der er et utal af tips og idéer til, hvordan du får ekstra
overskud, men holder de?
Der er et utal af tips og idéer til, hvordan du får ekstra
overskud, men holder de? Vi har spurgt lektor Jens Rikardt Andersen
fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.
Red Bull og energidrikke
Hvis du er normal og normalt ernæret, har det ingen virkning
Kaffe
I høje koncentrationer kan det øge din fysiske præstation,
hvorfor det også er dopinglistet.
Cola
Det er aldrig blevet videnskabeligt bevist, at cola har
stimulerende effekt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det ikke
har det - bare at effekten ikke er dokumenteret
Druesukker
Virker ikke hjemme i lænestolen, men udelukkende hvis du har
sukkermangel i forbindelse med høj feber, eller hvis
muskeldepoterne er opbrugt i forbindelse med lange løbeture
Slik
Almindelig sukker og maltodextrin virker bedre end druesukker
ved almindelig aktivitet. Dog er det værd at huske, at slik
indeholder meget kunstigt sødestof i stedet for sukker, og det kan
derfor give luft i maven.
Fiskeolie
Hjælper godt mod leddegigt. Om det i store mængder har en
positiv effekt på hjernen, diskuteres stadig.
Ginseng og ginkgo-biloba (tempeltræ)
Har vist positive resultater i nogle undersøgelser, negative i
andre. Virkningen - hvis nogen - er stadig uafklaret.
Aloe Vera
Er tvivlsomt dokumenteret.
Powerfood og
Powerfruit
Producenterne af for eksempel kiwi påstår, det er powerfruit,
men dokumentationen er svær for os andre at forstå. Powerfruit anprises
for C-vitaminindhold, men det hjælper ikke, hvis man ikke lige
mangler vitaminet. Polyfenolerne (en gruppe antioxidanter, som er
især i rødvin, frugt og grønt) har aldrig haft dokumentet effekt
hos raske.
Vitaminer og
mineraltilskud
Hvis du er rask og spiser normalt, har du ikke behov for
vitaminer eller mineraler som tilskud. D-vitamin kan anvendes om
vinteren, især hvis du er mørklødet eller tørklædebærende.
PS fra Jens Rikardt Andersen
- Jeg mener ikke, at kost kan forbedre dit liv. Det kan fysisk
aktivitet, tryghed og kærlighed til gengæld.