I stedet for bedre undervisning har professionshøjskolerne
betydet masser af administration, lyder kritikken.
Røde tal på bundlinjen, gentagne sparerunder og stadig mindre
undervisning er virkeligheden på mange af de uddannelser, der skal
udklække fremtidens lærere, pædagoger og socialrådgivere, skriver
Politiken.
Sammenlægninger af blandt andet en lang række selvstændige
seminarier til store professionshøjskoler skulle ellers give mere
effektivitet.
Men især de største professionshøjskoler bruger nu på fjerde år
efter sammenlægningerne op til 17 procent af budgettet på
administration. Til sammenligning bruger universiteterne lidt over
10 procent, viser sidste års regnskaber.
Det var ikke planen
Det er stik imod hensigten, siger professor og uddannelsesforsker
Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet:
- Det var et vigtigt argument for fusionerne fra ministeriet, at
man ville reducere de administrative omkostninger - det har man så
ikke fået gjort, siger han til Politiken torsdag.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er heller ikke tilfreds.
Han vil derfor indføre målbare krav til bedre kvalitet i
undervisningen de kommende tre år.
- Der er stor forskel på, hvor mange undervisningstimer skolerne
kan vride ud af de samme budgetter, og der er eksempler på noget,
som langtfra er godt nok, siger han til Politiken.
Frustrerede undervisere
Med over 60.000 studerende står professionshøjskolerne i dag for en
stor andel af de videregående uddannelser. Men blandt underviserne
ulmer frustrationerne:
- I stedet for mere og bedre undervisning har vi fået masser af
administration, siger Hans Beksgaard, fællestillidsrepræsentant for
skolernes undervisere i Dansk Magisterforening, til Politiken.
Mens universiteterne i disse år præsterer store overskud og
polstrer egenkapitalen til magre år, kan professionshøjskolerne kun
med nød og næppe få det til at løbe rundt.
/ritzau/
