ANR logo
.
  • Der er stor forskel på, hvor mange undervisningstimer, der er på videregående uddannelser
.
Del dette! Tweet dette!

Det er ikke længere nok at tage en klassisk uddannelse med tre år på gymnasiet og fem på universitet. I hvert fald ikke, hvis man skal være blandt de bedste og have succes i livet.

En del af de dygtigste og mest motiverede unge går på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) som supplement til deres gymnasiale uddannelse for at lære endnu mere, skriver metroXpress.

-Man kan råbe undervisningsdifferentiering i al evighed, men med de ressourcer, der er i dag, så bliver der ikke differentieret særlig meget og slet ikke nok til at de dygtigste elever bliver udfordret, siger projektleder Nynne Afzelius fra ATU.

Hun forklarer, at det ligger dybt forankret i mange unges bevidsthed, at de skal stræbe efter at blive bedre end sidemanden på skolebænken.

- Det handler om, at det er blevet mere accepteret at sige, at man er god. Men også, fordi det for mange unge er en del af det at lykkes at være blandt de dygtigste' siger Nynne Afzelius til metroXpress.

Pas på med inddeling

Initiativet, som alene i Region Hovedstaden og Roskilde har 400 elever, er med til at skabe en elitegruppe blandt unge.

Sådan lyder vurderingen fra professor Hanne Leth Andersen fra Roskilde Universitet. Hun ser flere faldgruber i fænomenet, da det kan skabe en uhensigtsmæssig opdeling mellem gode og dårlige elever:

- Vi skal passe på ikke at opdele folk i firkantede kategorier. Det er vigtigt, at der bliver differentieret på en mere nuanceret måde end i dag. Ellers ender vi med oplevelsen af modsætningerne mellem elite og taber. Og det giver bestemt ikke god dynamik i samfundet, siger Hanne Leth Andersen.

Hun mener, at en del af det øgede fokus på at gøre noget ekstra for at uddanne sig formentlig er opstået, fordi det er blevet almindeligt at fuldføre både gymnasium og universitet.

Ikke alle kan være på vinderholdet

Men der er også en anden årsag til, at de unge i dag opdeles i vindere og tabere, vurderer lederen af Center for Ungdomsforskning, der ser en klar tendens i de unges kamp for at komme i eliten.

-Vi ved alle sammen godt, at der er kamp om pladserne - kamp om arbejdspladser, praktikpladser, studiepladser, og der er ikke plads til alle på vinderholdet. Derfor er vi ved at skabe en 'generation stoledans', hvor der er så stor fokus på at komme med på vognen, at konkurrencen mellem de unge skærpes, siger Noemi Katznelson til metroXpress.

Hun er bekymret for, hvilken konsekvens det vil få for samfundet, hvis ikke man i samme ombæring reagerer ved at skabe plads til top og bund blandt de unge i uddannelsessystemet.

 

 

 

 

.
.
.
.
.