ANR logo
.
  • Klare regler og ambitioner er vejen frem
.
Del dette! Tweet dette!

Flere unge tager til Hjørring for at uddanne sig. 

Yderligere 68 unge kommer til at uddanne sig på University College Nordjylland i Hjørring. Det fortæller Lene Zakarias, som er studiechef hos UCN, hvor man i disse dage har travlt med at behandle ansøgninger fra de unge, som i første omgang ikke fik deres studieønske opfyldt, og som derfor har sendt ansøgninger af sted til de uddannelsesinstitutioner, der stadig havde ledige pladser. 

 

Både lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg blev fyldt op efter første ansøgningsrunde, men i Hjørring kunne UCN stadig tilbyde pladser, og det har de 68 unge benyttet sig af. Det betyder, at der samlet set vil starte 480 unge på UCN i Hjørring i år, hvilket stort set er fuldt hus på alle Hjørrings professionsuddannelser. 

 

Og det vækker begejstring hos UCN, at de unge søger uddannelsesinstitutioner uden for de større byer.
- Overordnet er vi jo kun interesserede i, at så mange som muligt får muligheden for at læse det, de gerne vil. Med det sagt, så er det klart, at vi er utrolig tilfredse med, at så mange også gerne vil uddanne sig i Hjørring, fordi der jo har været talt meget om, at de unge kun vil læse i storbyerne, siger Lene Zakarias.

 

De 68 ekstra studerende fordeler sig med 23 på læreruddannelsen, 17 på sygeplejerskeuddannelsen og 28, som skal læse natur- og kulturformidling. Sygeplejerskeuddannelsen er dermed lukket for yderligere tilgang, og det samme er pædagoguddannelsen, som allerede blev fyldt op efter første rundes ansøgning.
UCN har på deres uddannelser i Hjørring samlet set haft en lille fremgang i ansøgertallet sammenlignet med sidste år. 
.
.
.
.
.