I tvivl om hvordan du lægger et budget? Eller hvad du skal have
i rådighedsbeløb? Vi har spurgt Leif Lind Simonsen, der er
pressechef i Spar Nord.
Hold styr på pengene
Hvad skal man være opmærksom på i forhold til sin økonomi, når
man er på SU?
Først og fremmest skal du være kritisk over for, hvordan du bruger
dine penge, og løbende tilpasse dine udgifter til dine
indtægter
Hvis det er nødvendigt at stifte et studielån, skal du forholde dig
kritisk til dit forbrug. Studiegæld skal du kun tage, fordi du
investerer i din uddannelse, og de muligheder den giver for at
tjene penge senere. Du skal ikke stifte gæld alene for at øge dit
forbrug.
Budget
Hvordan lægger man et budget?
Man noterer samtlige faste udgifter, der vender tilbage i løbet
af et år. Så får man overblik over sine udgifter.
For hver udgift noterer man, hvem der skal modtage betalingen,
beløbets størrelse og frekvensen på betalingen. Det er en god idé
at runde beløbene op, så der er en "buffer" at arbejde med.
Det er vigtigt at forholde sig til, om der er enkelte måneder i
året, hvor udgifterne er særligt høje, og hvor der vil være brug
for ekstra penge på kontoen for at undgå overtræk.
Hvis det er muligt, er det altid en god idé at sætte penge af til
uforudsete udgifter.
Budgettet er et styringsredskab, man bruger til at holde overblik
over udgifter og de betalinger, der skal ske hver måned.
Med et grundigt budget er man forberedt på, at nogle måneder
indebærer flere betalinger end andre. Det handler om at udligne de
"skvulp", der kommer i løbet af året.
Faste udgifter
Hvad er faste udgifter?
Faste udgifter er alle tilbagevendende udgifter til bolig,
transport, bil, børn og øvrige faste. Det vil sige:
- Boligudgifter inkl. udgifter til vedligeholdelse.
El, varme og vand.
Biludgifter inkl. brændstof og service samt anden transport.
Forsikringer.
Ydelser på samtlige lån, kreditter og kreditkort.
Kontingenter - både faglige og fritid.
Abonnementer.
Børnepasning.
Børne-/ægtefællebidrag.
Typiske faste udgifter for en studerende omfatter:
Husleje.
El, vand og varme.
Indboforsikring.
Ulykkesforsikring/sygesikring
Mobiltelefoni.
Internet.
Radio/tv.
Transport.
Briller og linser.
Kontingent til sport mv.
Andet medlemskab.
Rådighedsbeløb
Hvor meget skal man have i rådighedsbeløb?
Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage af løn og
offentlige overførsler, når skat og betaling af faste udgifter er
sket.
Det skal dække: Mad, tøj, sko, daglige fornødenheder, frisør,
gaver, ferier, byture, jul og andre højtider, biografture,
bøger/studie.
Det er vanskeligt at sætte kroner og ører på rådighedsbeløbet for
en studerende. Det vigtige er, at rådighedsbeløbet som minimum kan
dække alle de behov, der kommer ud over de faste
udgifter.
Bolig, fritidsjob og sparemodus
Hvordan får man enderne til at nå sammen økonomisk?
Boligomkostningerne er typisk den tungeste post på budgettet, og
derfor kan der være store besparelser at hente ved at flytte til en
billigere bolig - eksempelvis et kollegieværelse, bofællesskab el.
lign. Man kan taget et fritidsjob og derved skabe en mærkbar,
supplerende indtægt. Man kan også begrænse sit forbrug.
