ANR logo
.
.
Del dette! Tweet dette!

:Hvis du vil have drømmejobbet, skal du lære at sælge dig selv til arbejdsgiveren, når du skriver en jobansøgning

Er du fleksibel, dynamisk og udadvendt? Arbejder du selvstændigt, og er du god til at holde mange bolde i luften?

Så har du sandsynligvis en hel del tilfælles med flere af de andre ansøgere, du er oppe imod i kampen om drømmejobbet.

Tænk på dig selv som et produkt
Klicheerne kan nemlig godt have det med at stå lidt i kø, når vi skal skrive jobansøgninger. Men hvordan er det så, at man slipper for flosklerne og får sendt en ansøgning, der bliver lagt mærke til.

-Når man skriver en ansøgning, skal man ind i en salgsterminologi. Man skal tænke på sig selv og sin arbejdskraft som et produkt, man skal sælge til arbejdsgiveren. Og for at fange opmærksomheden, skal man fremføre sit bedste salgsargument først, for der er mange ansøgninger, og der bliver ikke brugt langt tid på at læse hver enkelt, siger Line Randa, karrierekonsulent ved Aalborg Universitets karrierecenter.

I det hele taget gælder det om at sætte arbejdsgiveren i fokus. Virksomheden skal føle, at den ansøgning, de sidder med, er skrevet lige præcis til dem, og så skal du fortælle, hvad virksomheden får ud af at få netop dig som medarbejder.

Hvilken gevinst er der ved at ansætte dig?
Hvad betyder det, når du siger, at du er engageret? Hvad får virksomheden ud af dine kompetencer? Og hvordan kan du bruge dit netværk og erfaring i lige netop det job, du søger?

Fortæl arbejdsgiveren hvilken gevinst der er ved at vælge dig til jobbet frem for bare at liste alle dine kompetencer op.

Og så skal man passe på med de hule ord, advarer Line Randa. Lad være med at skrive, at du er positiv og udadvendt, for ingen vil jo nogensinde skrive det modsatte om sig selv.

Ingen gylden opskrift
Endelig kan et være nødvendigt at arbejde med sit sprog, for at få støvet det af og få det ned på jorden efter flere års studier.

-Akademikere er trænede i at reflektere og vende tingene flere gange. Og når man har læst meget, eksploderer lix-tallet. Det fungerer sjældent godt i en ansøgning, medmindre det selvfølgelig er en forskerstilling, man søger. Derfor kan vi for eksempel hjælpe med at få lavet universitetssproget om til et mere konkret og enkelt sprog, som minder mere om det talte sprog, siger Line Randa.

Men der findes desværre ikke en gylden opskrift eller en genvej til den gode ansøgning. Det kræver tid og arbejde at finde sin egen måde at skrive en ansøgning med pondus og personlighed.

.
.
.
.
.