ANR logo
.
.
Del dette! Tweet dette!

Trygge rammer og efteruddannelse er vigtigere for unge kvinder end for mænd, når de jagter job, viser ny rapport.

Det skriver Politiken onsdag.
Tryghed i ansættelsen, efteruddannelse og en venlig omgangstone blandt kollegerne bliver vægtet højere af kvinderne, der prioriterer et job, hvor 'man kan være sig selv'. Omvendt er det vigtigere for mændene, at der er mulighed for hurtig forfremmelse, vidende kollegaer og gode fysiske rammer. Det viser rapporten, som Videnscenter for Generation YZ har lavet.

»Der er forskel på, hvilke præferencer mænd og kvinder har på arbejdsmarkedet. De to køn har forskellige værdier, når det gælder drømmejobbet«, siger analysekonsulent Bettina Drange, der har været med til at lave rapporten.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i svar fra 5.668 studerende og færdiguddannede kandidater, der er blevet bedt om at fortælle, hvad de vægter højest på en arbejdsplads.

Her har 62 procent af de adspurgte kvinder valgt 'kurser og efteruddannelse' som en af topprioriteterne mod 44 procent af mændene, der i højere grad ønsker et job, hvor der er mulighed for hurtig forfremmelse.

.
.
.
.
.